Image may be NSFW.
Clik here to view.Image may be NSFW.
Clik here to view.
Vi skal alle tre til at starte skole igen, hvilket betyder, at der også skal til at laves madpakker og det er altså bare lidt mere lækkert og hive en sandwich frem end en ostemad ;) Så forleden bagte vi disse gulerodsboller med græskarkerner og fyldte fryserne op, så der er til nogle dage frem!
Bollerne egner sig også super godt til morgenbrød. Her kan du med fordel lave dejen aftenen før og lade den hæve i køleskabet natten over, så kan du hurtigt lave friske og lune morgenboller næste dag.
Det er vigtigt at lade bollerne efterhæve da det gør, at de bliver ekstra luftige.
Til 12-15 boller:
5 dl vand
½ gær
250 g gulerødder
1 dl græskarkerner
200 g grahamsmel
500 g hvedemel
1 dl havregryn
1 dl græsk yoghurt
Salt
Rør gær og vand sammen. Skræl og riv gulerødderne og kom dem i gærblandingen sammen med græskarkerner. Tilføj grahamsmel, havregryn og salt og derefter græsk yoghurt. Hvedemelet tilsættes lidt ad gangen. Dejen skal være lidt våd, men slippe kanterne let. Lad dejen hæve lunt i 1 time.
Drys mel ud på bordet og vend dejen ud på og form det til en lang pølse. Del dejen i 12-15 stykker (afhængig hvor store de skal være) og læg dem på en bageplade med melsiden op ad. Lad dem efterhæve i 20 min.
Bag bollerne ved 200 grader i 15-17 min.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
FOLLOW US AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN’ HERE AND INSTAGRAM @foodielicious_dk
Image may be NSFW.
Clik here to view.
